Af Hanne Lindberg Nejsum
”Jeg var på et virkelig godt kursus i sidste måned! Men da jeg kom hjem, havde vi så travlt, at jeg allerede har glemt alt det vi lærte…”
Denne situation tror jeg de fleste af os har prøvet. Vi vil egentlig gerne forandre vores praksis, men det er virkelig svært når hverdagens travlhed, indgroede vaner og kultur rammer os. Det gælder ikke mindst på plejehjem. Hvis det skal lykkes at ændre tankegang og praksis skal læringen foregå på nye måder.
Aktionslæring
Aktionslæring er en metode hvor man lærer via sin praksis, parallelt med at man forbedrer sin praksis via sin læring. Det kan lyde lidt snørklet, men læring og praksisudvikling er altså tæt knyttet og ikke to adskilte processer. Udviklingen af praksis foregår samtidig med læringen.
Denne læringsform er velegnet til at blive klogere på sin praksis på plejehjem. I det hele taget er aktionslæring velegnet til sammenhænge, hvor det man lærer, ikke bare skal være ”hjerneviden” men også skal implementeres i en travl hverdag med mange opgaver og samarbejdspartnere.
Fordelen med praksisnær læring på plejehjem er, at ny viden integreres i plejepersonalets praksis med det samme og dermed får en umiddelbar positiv effekt for den enkelte plejehjemsbeboer. Herudover får plejepersonalet erfaring med en samarbejdskultur, der sikrer en fortløbende udvikling af praksis. Det betyder at udviklingen og læringen ikke stopper når undervisningen slutter, men fortsætter så længe som man holder fast i metoden.
Læring gennem aktioner
For at sikre at ny viden implementeres i hverdagens rutiner, bruges principperne fra aktionslæring. Aktionslæring foregår gennem aktioner eller handlinger i hverdagen. Kernen i aktionslæring er dermed, at læring foregår ved at handle i og reflektere over daglig praksis. Plejepersonalet indgår i et struktureret læringsforløb, hvor der veksles mellem at arbejde i praksis med en relevant handling fra hverdagen og deltagelse i grupper med refleksion, drøftelser og undersøgelser af praksis. Metoden inviterer dermed deltagerne til at handle og lære af deres daglige arbejde i et tydeligt rammesat lærende fællesskab.
Læringsprocessen illustreres i nedenstående figur:
Et eksempel
Gitte er kontaktperson for Hans og har på det sidst oplevet at han ikke vil i bad. Sammen med Gittes refleksionsgruppe drøftes hvilke årsager der kan være til at Hans har ændret adfærd. På baggrund af drøftelserne sætter Gitte et mål om, at hun i den næste uge vil ændre tidspunktet for badet til om eftermiddagen. Den næste uges tid prøver Gitte af om Hans trives bedre med dette tidspunkt. Efter en uge mødes gruppen igen og Gitte fortæller at Hans er mere oplagt om eftermiddagen, derfor virker det til at det var en god ændring. Han er dog stadig ikke helt tryg ved situationen, så gruppen fortsætter med at sætte spot på badesituationen og støtter Gitte til at sætte nye mål. Undervejs lærer både Gitte og resten af personalet hvordan man systematisk kan arbejde med at forbedre hverdagen for beboerne. Personalet bliver mere glade for deres arbejde, fordi de får en fornemmelse af at de gør en forskel i beboernes liv.
Resultater af aktionslæring
Der er mange gevinster ved denne lærings- og arbejdsform:
- Beboernes hverdag og trivsel bedres
- Personalets motivation og arbejdsglæde højnes
- Kompetenceløft af plejepersonalet ift. relevante, selvvalgte emner
- Samarbejdet i hverdagen styrkes
- Kompetenceudviklingen implementeres sideløbende i hverdagens praksis
- En bæredygtig forandring af hverdagen
- Et skifte fra fejlfinderkultur til samarbejdskultur
En positiv sideeffekt ved denne metode er at personalet opøver en samarbejdende kultur. I denne kultur er der rum til at være undersøgende og reflekterende over de mange dilemmaer, som det at arbejde med mennesker indeholder. I en sådan kultur er det okay at lave fejl og sammen lære af dem. I praksis bliver denne metode integreret i personalets hverdag og deres måde at tænke, kommunikere og samarbejde på. Dermed er der ikke bare opstået ny læring, men også en ændret adfærd i dagligdagen.
På den måde kan praksisnær læring på plejehjem danne grundlag for en ny kultur og tilgang til både beboere, kollegaer og arbejdsopgaven.