Jeg er ergoterapeut og har arbejdet på hospital, genoptræningscenter, plejehjem og borgers eget hjem. Og har arbejdet som lektor på ergoterapeutuddannelsen og som forskningsassistent på en række innovative teknologiske udviklingsprojekter i forskningscenter for demens på VIA University College. Derudover har jeg kurser i familierådgivning og coaching.
Min historie
Som ung ergoterapeut blev jeg ansat på et plejehjem. Den første dag skulle jeg rundt og se afdelingerne og møde beboerne. På min tur rundt på afdelingerne lagde jeg specielt mærke til en kvinde, som hele tiden løb i hælene på personalet og var urolig og ængstelig. Personalet var også frustreret. Hver gang de gik ind til en beboer stod kvinden ude foran døren og pillede i alt hun fik øje på. Men hun var ikke den eneste – i løbet af dagen mødte jeg mange, som ikke så ud til at trives. På vej hjem på min cykel havde jeg en stor klump i halsen. Jeg følte mig så overvældet og magtesløs. Jeg følte at jeg stod i en kaotisk situation og havde fået en umulig opgave.
Jeg må erkende at jeg i den tid jeg arbejdede på det plejehjem aldrig kom til at gøre en stor forskel. Det var først da jeg kom til at arbejde som lektor med ansvar for at de studerende blev klædt på til praksis, at det gik op for mig at der er rigtig mange teorier, redskaber og erfaringer, der kan hjælpe os til at gøre en forskel for mennesker med demens. Denne oplevelse har gjort, at jeg nu brænder for at give denne viden videre. Ikke kun til personale på plejehjem, men til alle, som har en relation til mennesker med demens. Jeg tror på, at vi kan gøre en kæmpe forskel for, at mennesker med demens kan fortsætte med at være aktive deltagere i livet og i relationer og på den måde blomstre og trives i hverdagen.